Projekt

Work Force Italia

En bro mellem italienske kokke og den danske hospitality-verden 

A lazy image

Dato

31 okt 2025

PARTNER

The Host & Hospitunity

KORT BESKRIVELSE

Det Italienske Handelskammer hjælper italienske kokke til Danmark 

Danmark har i de senere år oplevet en enorm udvikling indenfor restaurantbranchen, hvor både The New Nordic Kitchen, restauranter som Noma og Geranium og en opblomstring af køkkener fra hele verden på højt niveau har skabt en gastronomisk scene med stor diversitet og innovation.  

Kombineret med en stærk økonomi og et velfunderet velfærdssamfund har det resulteret i en sektor med stor efterspørgsel på kvalificeret arbejdskraft, også fra udlandet. Kokke fra især Italien er efterspurgte, men hvordan sikrer man den optimale hverdag for både arbejdstager og arbejdsgiver, når drøm bliver til virkelighed, og den italienske kandidat flytter til Danmark? Løsningen hedder Work Force Italia. 

Kokkekandidaterne sikres de bedste vilkår  

Work Force Italia er et nyt partnerskab mellem brancheforeningen DanmarksRestauranter og Cafeer (DRC – også kaldet The Host), rekrutteringsbureauet Hospitunity og Det Italienske Handelskammer, der skal imødekomme behovet for kvalificeret arbejdskraft i den danske restaurationsbranche, og samtidigt sikre at de italienske kandidater får de bedste forudsætninger for at slå rødder i Danmark. Omvendt bliver der også stillet krav til kandidaterne, som feks. skal have en vis erhvervserfaring, og tale et gennemsnitligt engelsk, så de kan kommunikere med deres danske kolleger.   

Det Italienske Handelskammers rolle 

For at garantere optimal kommunikation med potentielle kandidater i Italien er Det Italienske Handelskammer i Danmark blevet en del af Work Force Italia-initiativet, og udgør bindeleddet mellem Italien og Danmark, når der skal rekrutteres kandidater:  Danitacom tager kontakt til skoler, akademier og institutioner i Italien med et netværk af potentielle kokkekandidater, som kan ansøge om at arbejde i Danmark ved at uploade deres cv og ansøgninger til Work Force Italias database.   

Hospitunity tager derefter over og kontakter kandidaterne for job interviews, når en eller flere stillinger bliver ledige. Stillingerne slås op af udvalgte medlemmer hos DRC – Danmarks største brancheforening for restauranter og caféer i Danmark.  

Interesserede kandidater kan uploade deres CV og ansøgning til vores database  

Hvilke slags kandidater kan ansøge om arbejde i Danmark?  

For at kunne deltage i placeringsprogrammet i Danmark skal kandidaterne opfylde følgende minimumskrav: 

1. Erhvervserfaring 

  • Mindst 3 års erhvervserfaring efter afsluttet hotel- eller gastronomisk uddannelse. 
  • En uddannelse fra en hotel- eller kokkeskole er ikke obligatorisk, hvis kandidaten har mange års professionel erfaring.

2. Økonomisk stabilitet 

  • Evne til at sikre en personlig økonomisk base.
  • Det anbefales at have en startkapital på omkring 50.000 DKK (6.500 euro) til rådighed ved ankomsten til Danmark for at sikre økonomisk tryghed i de første måneder – især til eventuelle udgifter som depositum og forudbetalt husleje. 

3. Professionelle referencer 

  • Mindst én anbefaling fra en arbejdsgiver, der vedrører et job, hvor kandidaten har arbejdet i mere end ét år i træk. 

4. Curriculum vitae (CV) 

  • CV’et skal vise en tendens til langsigtet stabilitet i tidligere ansættelsesforhold. 

5. Engelskkundskaber 

  • Et væsentligt krav. 
  • Kandidaten skal kunne kommunikere effektivt med kollegaer på arbejdspladsen. 
  • Der kræves mindst B1-niveau i engelsk. 

Vicegeneralsekretær i Det Italienske Handelskammer i Danmark, Luca Cavinato, fremhæver samarbejdets styrke 

”Vi har igennem flere år arbejdet med udveksling og praktik i Danmark for unge italienere og har kunne se et stigende behov for et øget samarbejde. Et behov, der går begge veje. Danmarks restaurationsbranche har en stærk profil i hele verden, og der er ting, vi kan lære af hinanden. Med dette samarbejde håber vi på at blive medskabere af et mere dynamisk arbejdsmarked i begge lande – vi ved for eksempel at flere af de italienere, som har fået inspiration og praktisk erfaring ved at arbejde som kokke i Danmark, er vendt styrkede tilbage til Italien og har åbnet deres egne restauranter i hjemlandet til stor glæde for lokalsamfundene.” 

Han tilføjer: At udvide samarbejdet med stærke og troværdige partnere som DRC og Hospitunity styrker ikke alene de dansk-italienske bånd, men hjælper også til at styrke det italienske community i Danmark og promovere Danmark i Italien”.

Er du interesseret i at vide mere om Danitacoms hjælp med rekruttering af arbejdskraft i Italien?  Så kontakt vores Brand Manager, Cecilie Marie Meyer på cmm@danitacom.org.

 

DANITACOM

Cookie-indstillinger

Vi benytter cookies til at indsamle statistik over brugen af hjemmesiden, til målrettet markedsføring og til optimering af brugerens oplevelse.

Hvis du trykker på knappen ’Accepter’, godkender du, at vi benytter cookies til statistiske formål. Hvis du klikker på knappen ’Fravælg,’ kan du fravælge cookies til statistiske formål – vi benytter dog en cookie for at huske dit valg.

Back

Cookie-indstillinger

Hvis du ikke ønsker, at vores samarbejdspartnere behandler dine persondata og anvender dem på tværs af internettet, kan du fravælge det her.

Formål