Ospitalità Italiana
Spisemærket Marchio Q guider dig til nogle af de vigtigste og mest emblematiske restauranter og pizzeriaer i Danmark, som holder fanen højt indenfor den italienske enogastronomi

Dato
01 feb 2025
PARTNER
Assocamerestero
KORT BESKRIVELSE
Præmiering for kvalitet og autenticitet hos de italienske restauranter i Danmark
Det netværk af handelskamre, som Danitacom er en del af, har besluttet at igangsætte en proces, der skal anerkende kvaliteten af italienske restauranter, pizzeriaer og gelaterie i udlandet. Initiativet har fået navnet Ospitalità Italiana og sigter efter at give merværdi til de erhvervsdrivende, som respekterer de højeste standarder indenfor kvalitet og værtsskab i deres promovering af Italiens enogastronomiske kultur.
Mærkningen Ospitalità Italiana går efter at blive officielt og globalt anerkendt som et bevis på, at de handlende, som kan fremvise det, udgør de fremmeste eksponenter af det autentiske køkken Made in Italy.
Naturligvis er det tilladt for de deltagende parter at udvikle og eksperimentere den gastronomi, de er specialiserede i, og alle er velkomne til at tilpasse deres udbud alt efter hvor i verden de befinder sig. Ospitalità Italiana-certificeringen er først og fremmest en måde at beskytte og bevare de vigtigste elementer indenfor det traditionelle, autentiske køkken på, og standarderne for at opnå mærkningen er ret specifikke: man ser blandt andet på forretningens forskellige udbud, bla. Vinudvalget, hvilken type olie, der bliver brugt i køkkenet, selve retterne og gastronomien på menuen, valgetr af råvarer og ingredienser, kommunikationen omkring produktet, atmosfæren, indretningen og identiteten på stedet, og ikke mindst chefkokkens og de ansattes kompetencer.
Alt dette garanterer at kun de mest autentiske steder bliver anerkendt med en Ospitalità Italiana-mærkning, som de erhvervsdrivende efterfølgende kan benytte som en konkurrencerfordel på markedet og i deres promovering overfor offentligheden.
HVEM ER DE RESTAURANTER OG PIZZERIAER, SOM ER BLEVET CERTIFICEREDE I DANMARK?
København
- Caronte – et perfekt mix mellem det traditionelle og moderne køkken
- ItalGastro – restaurant som hylder den ægte, italienske gastronomi
- La Vecchia Signora – italiensk pizza i et historisk byhus i den ældste del af staden
- L’Enoteca di Mr. Brunello – flere end 600 forskellige vine i vinkælderen
- Osteria La Baracca – essensen af et toscansk osteria
- Paesàno – det napolitanske køkken i hjertet af hipster-københavn
- Pizzeria Luca – de perfekte omgivelser til en uforglemmelig aften
- Pizzeria MaMeMì – den optimale synergi mellem pizza og vin
- Po’esse – ægte, romersk hygge og smagfulde, autentiske pizzaer
- Ristorante San Giorgio – oplev et køkken i den absolutte topklasse
- SURT – pizzeria der på smukkeste vis kombinerer italiensk aroma med dansk minimalisme
- Trattoria SUD – farverige kombinationer med sæsonens bedste ingredienser
Kongens Lyngby
- Trattoria Luca – en kulinarisk oplevelse fuld af kærlighed og respekt for ingredienserne
Aalborg
- San Giovanni – restaurant med elegant g raffineret atmosfære
—
Deltagelsen i projektet er gratis og frivillig og alle er velkomne til at ansøge. Når stederne er blevet vurderet og godkendt får de tilkendt et fysisk bevis, som de kan hænge op i restauranten med gyldighed i 2 år, til og med 2026.
Hvis du har lyst til at være en af kandidaterne i projektet kan du skrive direkte til vores generalvicesekretær Luca Cavinato på lc@danitacom.org.
Her kan du læse mere om projektet.