GreenELEMENT
Dato
02 feb 2023
PARTNER
Erasmus +
KORT BESKRIVELSE
Et europæisk projekt dedikeret til at skabe grønt lederskab hos chefer og managers i små og mindre virksomheder.
Klimaforandringer er ikke kun noget, som børn og unge bør lære om i skolerne. Løsningerne skal i højeste grad også findes i den voksne ledergeneration, og derfor er DANITACOM partner i det europæiske projekt “Green Ecological LEad for sMall and MEdium-size eNTerprizes”, også kaldet “GreenELEMENT”, som promoveres af Europakommissionen indenfor rammerne af voksenuddannelsen via Erasmus+ programmet.
GreenELEMENT varer i 24 måneder, og henover de 2 år samarbejder DANITACOM med 5 europæiske partnere på at udvikle aktiviteter, der adresserer klimaforandringerne gennem uddannelsesmæssig støtte for små og mellemstore virksomheder.
DANITACOM positionerer sig således på linje med EU i kampen mod klimaforandringerne, og bidrager til den kollektive indsats for at opnå en mere bæredygtig verden gennem især at satse på business-virkeligheden for små og mellemstore virksomheder. Sammen med vores partnere udvikler og forfiner DANOTACOM både de teoretiske og praktiske kompetencer hos SMV’ernes ledere, der på den måde bliver eksperter i bæredygtighed.
Hvem er de 5 partnere, der bidrager til projektet sammen med DANITACOM?
1. Nefinia – Holland
2. STANDO LTD – Cypern
3. PNEVMA LLC – Bulgarien
4. INNOVATION HIVE – Grækenland
5. GODESK S.R.L. – Italien
Hvad er projektets primære formål?
Formålene omhandler især udviklingen af kompetencer og potentialer indenfor ’grønt lederskab’ hos iværksættere og managers, der kommer fra små og mellemstore, økonomiske virkeligheder i enhver sektor – for eksempel innovative start-ups indenfor informationsteknologien eller de traditionelle håndværksfag.
Projektet sigter efter at finde det største antal deltagere og involvere dem i opbygningen af en bæredygtig business-praksis. Lederne skal forstå at bæredygtighed er et ufravigeligt imperativ for nutidens og fremtidens iværksætteri, og at det derfor er vigtigt at agere i en bæredygtig optik. GreenELEMENT vil derfor støtte de ledende deltagere i både idé- og strategifasen samt den konkrete integration af de bæredygtige praksisser i deres business-model.
Business-verdenen befinder sig i et historisk momentum, hvor landenes SMV’er er nødt til at tilpasse sig kriser og udfordringer, der er helt anderledes end før. Offentligheden efterspørger en større respekt og opmærksomhed omkring miljøet og planetens tilstand, og GreenELEMENT ønsker netop at øge antallet af bæredygtige virksomheder ved at forbedre deres lederes kompetencer.
Hvilke aktiviteter vil GreenELEMENT? Igangsætte?
Under projektet vil partnerne samarbejde for at udpege de nødvendige nøglekompetencer indenfor Green Business Leadership og skabe et træningsprogram henvendt til SMV’ernes managers for at gøre deres grønne lederskab mere robust.
De konkrete resultater af projektet vil være talrige. Det første bliver udarbejdningen af en rapport om Green Business Leadership Key Competences hos ledere i det 21 århundrede. Rapporten vil være sammensat af en illustreret sektion med litteratur om temaet, og en sektion med empirisk forskning, der skal give en forståelse af de vigtigste kompetencer indenfor grønt lederskab.
Et andet resultat af projektet bliver udfærdigelsen af et “Green Element VET Trainer Training Curriculum”, et materiale der skal give ledernes lærere adgang til de nødvendige informationer. I samme ombæring vil der blive lavet en e-læringsplatform for at promovere online-uddannelsen og det virtuelle fællesskab mellem lærere og iværksættere. Endelig vil “The Green Element Training” blive sat i søen og testet på både lærere og en gruppe SMV-managers.
Alle aktiviteter og materialer bliver bredt udbredt i offentligheden for at synliggøre projektet og dets resultater.
Indtil videre har resultaterne været:
- Udarbejdelsen af en state-of-the-art-rapport der ser på de vigtigste kompetencer indenfor grønt lederskab af SMV’er
- Udarbejdelsen af en e-Handbook om bæredygtigt lederskab og træning
- Udarbejdelsen af det gratis online kursus “Nøglekompetencer for grønt og innovativt lederskab”
Du kan høre mere om projektet ved at kontakte os på e-mail: vg@danitacom.org eller besøge hjemmesiden.