Projekt

FINMAN+

A lazy image

Dato

01 okt 2024

PARTNER

Erasmus+

KORT BESKRIVELSE

Europæisk projekt dedikeret til finansiel forståelse for unge voksne

Siden oktober har Danitacom officielt været en af de syv partnere i FINMAN+-projektet: Financial Literacy Advancement & Methodologies medfinansieret af Europa-Kommissionen som en del af Erasmus+-programmet dedikeret til voksenuddannelse.

Finman+-projektet varer 24 måneder og slutter i september 2026. I disse to år vil DANITACOM samarbejde med seks andre europæiske partnere for at forbedre de økonomiske kompetencer hos unge voksne mellem 25 og 30 år og forsyne dem med intuitivt læringsindhold baseret på konkrete scenarier fra hverdagen.

De øvrige partnere i Finman+ projektet er:

Projektets mål

Finman+ sigter mod at forbedre de økonomiske færdigheder hos unge voksne mellem 25 og 30 år ved at give dem skræddersyet, scenariobaseret læringsindhold, der imødekommer deres reelle behov og griber ind i deres egne interessesfærer.

Et andet mål med projektet er at styrke selve undervisernes færdigheder i design og levering af personaliserede øvelsesprogrammer inden for finansiel uddannelse, tilbyde dem en innovativ metode samt et digitaliseret vurderingsværktøj til at forstå de færdigheder og holdninger, som deres elever har tilegnet sig i løbet af forløbet.

Projektets aktiviteter

Projektets første fase fokuserer på at forbedre underviseres grundlæggende viden inden for finansiel forståelse og evne til at designe en effektiv, pædagogisk tilgang til undervisning af unge voksne. Det forventes derfor at vi skaber en encyklopædi over den bedste undervisningspraksis i finansiel forståelse i Europa. Med inspiration fra denne samling af best practices sigter vi og vores 6 partnere efter at udvikle en innovativ og komplet metode til undervisning i økonomi, der tilbyder en engagerende og effektiv tilgang, idet den er baseret på de unge voksnes eget hverdagsliv.

Projektet fortsætter med tilrettelæggelsen af “Meet the Experts”-webinarer, hvor vi lytter til fire fagfolk indenfor finansiel uddannelse dele deres viden om hvordan man formidler sine færdigheder og evner i finansundervisningen. En international lærerworkshop og en undervisningssession for unge voksne er de to offline aktiviteter, der vil blive organiseret for at fremme udveksling af ideer og viden mellem de europæiske lande. Endelig vil partnerne samarbejde om at skabe og formidle praktiske og engagerende undervisningsmaterialer designet specifikt til unge voksne for at analysere og forbedre deres færdigheder i finansiel forståelse.

Den tredje og sidste del af Finman+-projektet består i udviklingen af et digitalt værktøj til vurdering af finansiel viden, der er nyttigt både for undervisere og voksne med interesse i at forstå “hvor meget de selv ved om økonomi”, og hvordan de kan styrke denne viden.

Oplysningsdage om finansiel forståelse, pilotprojekter og arrangementer for at formidle vores resultater vil blive organiseret for at gøre unge voksne mere bevidste og vidende på det finansielle område.

Gennem samarbejder, undersøgelser og forskning er det vores ønske at Finman+projektet kommer til at udgøre en konkret hjælp til voksenundervisere og en pragmatisk og effektiv støtte til at udvide unge voksnes viden i at styre deres egn økonomi.

Hvis du har spørgsmål eller kommentarer til Finman+projektet er du velkommen til at kontakte os på vg@danitacom.org.

Du kan holde dig opdateret om initiativerne ved at konsultere projektets hjemmeside Finman+, eller læse vores nyhedsbreve:

Nyhedsbrev 1

 

DANITACOM

Cookie-indstillinger

Vi benytter cookies til at indsamle statistik over brugen af hjemmesiden, til målrettet markedsføring og til optimering af brugerens oplevelse.

Hvis du trykker på knappen ’Accepter’, godkender du, at vi benytter cookies til statistiske formål. Hvis du klikker på knappen ’Fravælg,’ kan du fravælge cookies til statistiske formål – vi benytter dog en cookie for at huske dit valg.

Back

Cookie-indstillinger

Hvis du ikke ønsker, at vores samarbejdspartnere behandler dine persondata og anvender dem på tværs af internettet, kan du fravælge det her.

Formål