Danitacom Live Streaming
Hvert kvartal livestreamer generalsekretær Luca Cavinato og brand manager Cecilie Marie Meyer en 15- minutters briefing om det danske og italienske marked
Dato
04 jun 2024
PARTNER
Danske og italienske virksomheder, skoler, foreninger og institutioner
KORT BESKRIVELSE
Buongiorno Italien og Godmorgen Danimarca. Danitacom benytter livestreamings til at gøre sin viden om Italiens og Danmarks produktion, forbrug og arbejdsmarked tilgængelig overfor publikum i de to lande
Hvad taler man om på kontorerne i de to lande? Hvordan ser Italiens og Danmarks økonomi ud? Hvilke sektorer er oplagte for danske og italienske virksomheder i det modsatte land, og hvad påvirker de respektive forbrugerne?
Det Italienske Handelskammer har udviklet live streaming-formatet ’Buongiorno Italien’ og ’Godmorgen Danimarca’ for at mindske afstanden mellem det danske og italienske marked, og virksomheder med interesse i Danmark og Italien.
Video-formatet gør det nemlig muligt at give et meget aktuelt øjebliksbillede af Italiens og Danmarks økonomiske og politiske landskab, og levere konkret viden om og inspiration til landenes potentiale som samarbejdspartnere indenfor eksport, import og produktion, samt som leverandører af arbejdskraft.
’Buongiorno Italien’ bliver afhold på dansk af Danitacoms Brand Manager Cecilie Marie Meyer og henvender sig til danske virksomheder, potentielle partnere og institutioner, alt imens Danitacoms Generalsekretær Luca Cavinato tager sig af ’Godmorgen Danimarca’ på italiensk overfor italienske operatører og professionelle i erhvervslivet og uddannelsessektoren.
Begge streamings foregår live, og det er efterfølgende muligt at se optagelserne, der går i luften den første tirsdag i hvert kvartal klokken 9.00-9.15. Danitacom benytter sin Youtube-kanal for at genudsende optagelsen, der kan tilgås af alle. Live-streamningen tager udgangspunkt i en Canva-præsentation, der bagefter sendes til de tilmeldte deltagere.
Alle er velkommen til at deltage i streamingerne – både dem, der allerede handler med Italien eller Danmark, ønsker at komme i gang med det, eller blot er nysgerrig på landene i et kommercielt eller uddannelsesmæssigt perspektiv.
Man kan nemt og hurtigt tilmelde sig den næste udgave: