Italienere kender de skandinaviske lande for deres hygge-kultur og velafbalancerede work-life-balance, hvor befolkningerne gerne tager sig en velfortjent pause mellem opgaverne med en god kop kaffe og et lækkert stykke bagværk. Af samme grund er udbuddet og variationen af alskens kaffe, brød, kager og søde sager yderst imponerende i bade Danmark, Sverige og Norge, og gør indtryk på italienene, når de besøger Skandinavien.

Men hvordan adskiller traditionerne for kaffe og det søde køkken sig internt i Skandinavien? Vi har her lavet en lille guide, som både kan komme italienere og nordboere til gode.

Kaffen

I Skandinavien er kaffe ikke kun noget man drikker ofte, der findes nemlig en såkaldt “Scandi style coffee”, en helt særlig kaffekultur, som gør kaffe til den suverænt mest foretrukne drik i hele Norden. Hvis man sammenligner med andre lande har Skandinavien ikke særligt mange indbyggere; dem, der findes, er dog så vilde med kaffe, at nordboere år efter år ligger i top ti over de mest kaffedrikkende befolkninger i verden.  For eksempel drikker en gennemsnitsdansker 3-4 kopper kaffe om dagen svarende til et forbrug på 6,6 kilo kaffe om året, mens svenskere drikker 9,9 kg kaffe om året. Til sammenligning drikker italienerne ca. 5 kilo.

I Skandinavien drikkes kaffen fortrinsvis som filterkaffe, og ofte uden hverken mælk eller sukker. I de større byer er indbyggerne lidt mere eventyrlystne og kaster sig ud i at prøve forskellige aromaer og ristninger, og går gerne efter god kvalitet.  Der betales også mere for kaffen, hvis den lever op til etiske standarder indenfor arbejdsforhold, miljø og bæredygtighed.  Økologisk kaffe er blevet populært, og gerne brygget på arabica-bønnen, som er fuld af aromaer, dufte og syrlighed.

Ligesom i Italien er kaffen en integreret del af hverdagen. Kaffe er noget man skænker og nyder, når man vil slappe af, mødes i socialt lag og forkæle sig selv. Kaffepauser er en ufravigelig del af kulturen på den skandinaviske arbejdsplads, men har forlængst bevæget sig ud i det offentlige rum, hvor kaffen nydes på caféer og restauranter.

I Skandinavien drikkes kaffen gerne derhjemme, når man er alene, for at få lidt ekstra energi, og for at tage en pause. I Sverige har man endda et særligt fænomen i forbindelse med kaffepausen, som kaldes  “Fika”. Termen er bade et verbum og et navneord, og stammer fra ordet “kaffi”, det gamle udtryk på svensk for “kaffe”. Fika udgør en pause på dagen, hvor der drikkes kaffe, enten alene eller i gode venners lag, med noget sødt til. Fika er blevet en vigtig del af kulturen i Sverige, og noget, som svenskerne slet ikke kan være foruden.

Ikke overraskende er det i Sverige at man finder det største marked for kaffe.  Landet ligger på tredjepladsen på listen over de mest kaffedrikkende lande i verden. Med knap 10 kg. Kaffe pr. Indbygger. Sverige adskiller sig også fra de øvrige, skandinaviske lande ved selv at riste mange af de bønner, som landet importerer.  Sverige er det sted i Europa, som rister mest kaffe i eget land, og industrien forbundet dermed er meget større end i Danmark og Norge. Mens disse lande mest rummer små kaffevirksomheder kan Sverige bryste sig af 4 store af slagsen, som dominerer og tilsammen sidder på 84% af markedet.

På trods af disse forskelligheder er alle skandinavere dog fælles om at foretrække kværnet kaffe, efterfulgt af instant-udgaverne. Brug af kapsel-kaffe og andre former for kaffe er stadig på niche-niveau.

Kager, wienerbrød og chokolade

Ligesom i Italien er det helt normalt at en god kop kaffe ledsages af noget sødt, og både Danmark, Sverige og Norge har en stolt konditori-arv, som går circa 400 år tilbage, hvor kager var en sødligere fortolkning af det daglige brød, og noget, man kunne have med sig på farten.

De søde sager blev videreudviklet takket være inspiration udefra – det bedste eksempel på dette må være det danske Wienerbrød, som blev undfanget i 1845 da en dansk bager kom hjem fra en rejse til Østrig og tog opskriften og metoderne til den sprøde, smørbagte delikatesse med sig. Snart blev kunsten at lave den perfekte, hævede wienerdej med de mange lag et helt fag i sig selv, og arven fra dengang satte spor i resten af det danske konditorfag, der stadig den dag er karakteriseret af rullede deje med alskens, sødt og cremet fyld, former og teksturer.

Fløde, kagecreme, marmelader, ost, smør og sæsonbestemte råvarer, som for eksempel rabarbarber i forårsmånederne, er de foretrukne ingredienser og smagsgivere i det søde, danske bagværk. Fire slags er nærmest blevet synonym med sørde kager Made in Denmark: vanilje, birkes, kanel, og kardemomme; danskere elsker smagen, og man finder disse simple men aromatiske krydderier i alt fra boller og brød over tærter og kager til småkager, wienerbrød og frugtgrød. Et eksempel er de klassiske Kanelsnegle, mens kardemomme også er meget elsket i Sverige i de såkaldte Kardemummabullar. En ande vigtig ingrediens i det søde, danske køkken er mandler, der enten bruges som smagsgiver i cremer eller deje, som marcipan eller i granola.

2 andre ting er værd at fremhæve ved det søde bagvæk i Skandinavien – flere og flere vælger nemlig økologi, både når der skal hældes kaffe i koppen, og når drikken skal akkompagneres af noget lækkert. Bagerier og konditorier er blevet opmærksomme på trenden og sælger økologisk bagværk, mens ingredienser som mel, sukker, mælk og smør også købes økologisk, når skandinaverne selv vil bage derhjemme. En anden ting er det faktum at vanilje i langt de fleste tilfælde købes ‘hel’ i form af vaniljestænger, eller tilsættes som vaniljesukker. I Italien benytter man lang oftere vaniljesirup eller ekstrakt.

 

At bage er efterhånden blevet en elsket hobby for mange skandinavere, og en undersøgelse viser at en tredjedel af alle danskere bager noget hveranden uge.

Selvom det skandinaviske marked for import af kakaobønner og chokoladeproduktion er begrænset, har Danmark, Norge og Sverie alle mindst én stor chokoladefabrik, som distribuerer chokolade i betydelig skala. Danmark har altid importeret sin kakao fra Storbrittanien, også selvom denne handel har været påvirket af Brexit. Sverige importerer kakao fra Danmark, alt imens Norge importerer circa 85% af sin kakao fra Perù.

Chokolade og kakaro er hovedrolleindehaver i mange opskrifter; i Sverige laver man for eksempel de berømte “chokladbollar”, som er Kugler af kakao, havre, smør og sucker, som rules og stilles på køl og derfor ikke behøver at komme i ovnen.  Den danske udgave er de meget populære havregrynskugler, som især laves i vintermånederne, og især op til jul.

Brødet

Brødkulturen i Skandinavien er mindst ligeså vigtig som kagetraditionerne, og de mange elegante og hyggelige bagerier er blevet reelle turistattraktioner, hvor de forbipasserende har mulighed for at købe ind af det nybagte bagværk, og flere steder også nyde brødet på stedet, som morgenmad, til brunch eller som et godt panino i bageriernes tilstødende caféer.

Der findes mange former for brød, men det mest almindelige i hele Skandinavien er naturligvis rugbrødet, et kompakt, mættende brød lavet på kerner, rugmel og surdej. Brødet har i århundreder været en hjørnesten i den skandinaviske kost, da det er fuld af fibre, vitaminter og mineraler, og mætter godt. Rugbrød er basen for det berømte smørrebrød, som også er blevet et symbol på den klassiske, danske frokost, og hvor brødet toppes med tynde skiver kød og dekoreres med syltede grøntsager, dressinger og mayonnaise.

Fra 1800-tallet og frem blev det også muligt at købe franskbrød. Det lette hvedebrød var fra starten af noget, som kune de rige spiste, idet fintmalet hvedemel kostede mere end rugbrødet.

Idag går mange skandinavere op i en sund kost, og derfor er franskbrødet efterhånden blevet udskiftet med fuldkornsbrød, som også giver bagerne flere muligheder for at eksperimentere med meltyper, kerner og hævninger. ‘Håndværksbageri’ er rent faktisk et blevet et nøgleord i Skandinavien, hvor man i især de store byer ikke kun sælger det industrielle brød og færdigblandingerne, men nu også laver goourmetbrød lavet på højkvalitetsråvarer, økologiske ingredienser og sæsonens aromaer.

Gelato – den italienske is

Ligesom i Italien er is en populær spise i Skandinavien, men måden, den spises på, er ret anderledes end i Støvlelandet. Først og fremmest er is noget som spises hele året, både i de varme sommermåneder og om vinteren, når det er iskoldt. I Danmark kører isbilen fra Hjem-Is rundt i de danske byer bade forår, sommer, efterår og vinter og sælger pindeis og is i boks. Faktisk spises langt den meste is i Danmark som skæreis, og spises derhjemme.

Af de samme grunde er skandinaverne betydelige forbrugere af is: i Sverige spiser en gennemsnitsperson ca. 11 kg is om året, danskerne spiser ca. 8 kg og nordmændene 6 kg, hvilket svarer til gennemsnittet i Italien.

Når det kommer til isproduktion ser tallene dog anderledes ud: I Europa er Italien den 3 største producent med 571 milioner liter i 2022, alt imens Norge kun producerer 55 milioner liter og Danimarca blot 15 milioner liter gennem de circa 30 virksomheder, som laver is i landet.

Udover italiensk gelato er skandinaverne vilde med soft ice, en mere cremet og blød is-type, der laves på fløde og gerne toppes med flødeskum, syltetøj og krymmel. Fløde er også hovedingrediens i den traditionelle, danske is-produktion, idet fløde var et værdifuldt restprodukt hos de mange andelsmejerier, som skød op rundt om i landet fra 1880’erne og frem.  I de seneste år er der i de større byer kommet stort fokus på kvalitetsis fremfor den industrielt fremstillede slags, og både den italienske gelato lavet på mælk og den danske type lavet på fløde har fået hovedrollerne i isbutikker, hvor dygtige ismagere laver goumet-is med et væld af forskellige aromaer. I Skandinavien er der desuden tradition for at spise sin is i en smørbagt vaffel, og nogle steder er vaflen hjemmelavet.

Den søde tand

På trods af forskelligheder indenfor konsum af kaffe, brød, is og kager er det tydeligt at se, at Italien og Skandinavien har en fælles passion for den selvforkælelse, de gode stunder og fremfor alt den lækre smag, som det søde køkken indeholder. Det er en forbindelse, som bør udnyttes for at skabe kommercielle og faglige partnerskaber i fremtiden, og af samme grund  samarbejder Danitacom med messen SIGEP – The World Expo for Foodservice Excellence – for at smede forbindelser mellem danske og italienske operatører i branchen. Messen afholdes hvert år i Rimini, og du kan læse mere om den kommende udgave her.