Experience Marche
En pressetur for at opleve regionen
Dato
18 apr 2026
Sted
Marche-regionen
Det Italienske Handelskammer i Danmark inviterer i samarbejde med ATIM – den officielle organisation for turisme og internationalisering i regionen Marche – en delegation af content creators og rejse-, livsstils- og madjournalister til at deltage i en pressetur i Region Marche fra den 18. til den 22. april.
Region Marche betragtes som en “skjult perle” i Italien – et område, hvor Adriaterhavets kyst møder bløde, frodige bakker, og hvor kunstbyer samt nogle af Italiens smukkeste landsbyer byder på et køkken med stærk identitet og rige traditioner. Her oplever man et autentisk Italien langt fra masseturismen, med stærkt fokus på kvalitet, traditioner og lokale fortællinger.
Under presseturen får deltagerne mulighed for at opleve hele regionen under kyndig ledsagelse. De besøger Anconas historiske centrum og fortsætter derefter til Urbino, Senigallia, Fano, Fermo, Ascoli Piceno og Macerata. Programmet byder på en række særlige aktiviteter såsom show cooking, guidet Vespa-tur, middage, aperitiffer, kulturelle besøg på lokale museer samt møder med håndværkere.
Hvad er inkluderet i presseturen?
Experience Marche tilbyder:
- Fly tur/retur
- 4 overnatninger på hotel
- Alle måltider (morgenmad, frokost og middag)
- Al transport
- Virksomhedsbesøg, smagninger og gastronomiske oplevelser
- Kulturelle oplevelser og guidede besøg i kunstbyer, historiske centre og landsbyer
Deltagelse
Hvis du ønsker at ansøge om at deltage i turen, beder vi dig sende følgende materiale:
- CV eller professionel profil
- En kort beskrivelse af de planlagte publikationer efter presseturen
Ansøgningsfrist: 20. februar.
Ansøgninger skal sendes pr. e-mail til vores Project Coordinator, Xenia Spangenberg: xs@danitacom.org.