Begivenheder

BuyFood

A lazy image

Dato

17 okt 2021

Sted

Siena

I oktober måned sender Det Italienske Handelskammer en delegation af danske og norske buyers til BuyFood-messen, der foregår i Siena den 17. – 20. oktober 2021. BuyFood er arrangeret af Handelskammeret i Firenze og Regione Toscana, og på fødevaremessen vil danske og norske buyers have mulighed for at møde mere end 60 toskanske producenter, der enten har bio certifikat el. andre certifikater, eller producerer efter traditionelle toskanske metoder. Alle producenter producerer madvarer af høj kvalitet, og buyers vil kunne finde alt fra olivenolie til ost, salsiccia, prosciutto og meget andet!

Hver enkelt deltagende buyer vil få en personlig mødeagenda under messen, og møderne sættes op via BuyFood’s digitale platform, der også fungerer som et virtuelt katalog over alle udstillere. Møderne finder sted på messen om formiddagen og om eftermiddagen har deltagende buyers på egen hånd mulighed for at arrangere virksomhedsbesøg, eller deltage i nogle af messens andre arrangementer. Ligeledes vil der på messens sidste dag blive arrangeret virksomhedsbesøg inden turen går til lufthavnen.

Hvis det skulle ske at Corona pandemien igen springer ud, forventes det at messen afholdes online. Dog er messen som udgangspunkt arrangeret til at finde sted i Siena!

Du kan læse mere om BuyFood og de forskellige aktiviteter på messens officielle hjemmeside, samt se deltagende producenter her.

Hvis du ønsker at høre mere om BuyFood eller deltage på messen bedes du henvende dig til projektafdelingen på kdj@danitacom.org.

DANITACOM

Cookie-indstillinger

Vi benytter cookies til at indsamle statistik over brugen af hjemmesiden, til målrettet markedsføring og til optimering af brugerens oplevelse.

Hvis du trykker på knappen ’Accepter’, godkender du, at vi benytter cookies til statistiske formål. Hvis du klikker på knappen ’Fravælg,’ kan du fravælge cookies til statistiske formål – vi benytter dog en cookie for at huske dit valg.

Back

Cookie-indstillinger

Hvis du ikke ønsker, at vores samarbejdspartnere behandler dine persondata og anvender dem på tværs af internettet, kan du fravælge det her.

Formål