Begivenheder

BuyFood Toscana 2023

For femte gang i træk præsenteres Toscana-regionens berømte delikatesser under B2B-messen BuyFood Toscana

A lazy image

Dato

26 okt 2023

Sted

Firenze

Toscana er kendt for sin skønhed, men regionen er også berømt i gourmet-kredse grundet sit imponerende udbud af alskens forædlede delikatesser indenfor charcuterie, ostemejeri, olivenolieproduktion, korn- og bælgfrugter og brød.  Fødevareproduktionen og fremstillingsmetoderne er kendt for deres kvalitet og korte vej fra jord til bord, og udgør en velintegreret del af territoriets bondekultur, hvilket har gjort Toscana førende for sine mange certificeringer indenfor oprindelighed og sporbarhed.

DANITACOM samarbejder med Firenzes handelskammer Promofirenze om at sammensæte og sende en dansk delegation af potentielle indkøbere afsted til fødevaremessen BuyFood Toscana. Som navnet antyder tager messen netop udgangspunkt i regionens madvarer, og fremstår som en konkret mulighed for at møde Toscanas lokale producenter helt tæt på, og skabe fremtidige businessrelationer indenfor Italiens grænser.

Det er femte gang, at messen løber ad stablen i Toscanas hovedstad, hvor internatonale indkøbere danner sig et overblik over regionens bedste produkter, nyeste tendenser og essentielle fødevarenetværk. BuyFood foregår fra den 26-27 oktober, og rummer bla. 2 dages B2B-meetings, hvor Danitacoms delegation kan møde mere end 70 producenter, smage deres produkter og afvikle forretningsmøder på stedet.

B2B-kalendrene er nøje afstemt den enkelte indkøber, og genereres på forhånd af et matching-system, der parrer møderne alt efter deltagernes profiler, baggrund og behov. Efter møderne er der mulighed for at deltage i valgfrie aktiviteter, en  tema tour om Toscana og virkomhedsbesøg i territoriet.

Er du interesseret i at vide mere om BuyFood Toscana, eller ønsker du at deltage, så kontakt vores projekt koordinator Signe Olsen på sol@danitacom.org.

DANITACOM

Cookie-indstillinger

Vi benytter cookies til at indsamle statistik over brugen af hjemmesiden, til målrettet markedsføring og til optimering af brugerens oplevelse.

Hvis du trykker på knappen ’Accepter’, godkender du, at vi benytter cookies til statistiske formål. Hvis du klikker på knappen ’Fravælg,’ kan du fravælge cookies til statistiske formål – vi benytter dog en cookie for at huske dit valg.

Back

Cookie-indstillinger

Hvis du ikke ønsker, at vores samarbejdspartnere behandler dine persondata og anvender dem på tværs af internettet, kan du fravælge det her.

Formål