BolognaFiere Water & Energy
Italiens vigtigste virksomheder og insitutioner indenfor vand- og energi mødes på tværs af branchens sektorer til den årlige BFWE-messe for at diskutere og udstille fremtidens bæredygtige løsninger. Danitacom er i færd med at sammensætte en skandinavisk delegation af udstillere til messen.

Dato
11 okt 2023
Sted
Bologna
BolognaFiere Water & Energy er et joint venture grundlagt i 2021 af BolognaFiere, en af de største italienske aktører på udstillingsmarkedet, og af Mirumir, et firma, der i over tyve år har promoveret og organiseret udstillingsinitiativer om temaerne energi og teknologisk innovation.
Messen afholdes årligt i Bologna i midten af oktober, hvor virksomheder har mulighed for at udstille, netværke og gøre reklame for sig selv for et stort internationalt professionelt publikum, der kommer til Italien for at deltage i den anerkendte BFWE-messe.
Her vil der være fokus på den nyeste forskning og udvikling samt mulighederne for digitalisering og bæredygtighed inden for 6 forskellige brancheområder, der udstilles. Disse er:
Accadeo Forum: Italiens førende internationale udstilling om vand – I 2023 var der særligt fokus på digitalisering og innovation af vandsektoren med vægt på genvinding og genbrug af vand i landbruget og vandforsyning til industrisektoren. Bæredygtighed er en vigtig hjørnesten på messen, hvorfor der især ses på vandrensning, vedligehold af akvædukter og rørledninger, vandingsanlæg og hydrogeologi.
CH4: Udstilling dedikeret til teknologier og systemer til transport og distribution af metan og biometan i Italien – Tidligere en del af udstillingen ACCADUEO, der ser på udfordringer relateret til brug og lagring af metan i transportsektoren. Takket være det velindrettede udstillingsområde og et konferenceprogram med workshops og foredrag er det muligt at diskutere alle sektorens hovedemner.
ConferenceGNL: Conferencen blev født i 2012 og omhandler udviklingen af flydende naturgas til energiomstilling og reduktion af emissioner inden for transport i Italien og Middelhavsområdet. Den næste udgave af konferencen vil især fokusere på de nyeste udfordringer indenfor en sektor, der kommer til at være afgørende for Italiens energiuafhængighed.
Fuels Mobility: Årlig begivenhed, hvor institutioner, foreninger og virksomheder går sammen om at forandre og designe fremtidens energitransformation og planlægge den optimale distribution af bæredygtige og grønne brændstoffer.
HESE – Hydrogen Energy Summit & Expo: Vigtigt, italiensk initiativ dedikeret til nye teknologier indenfor produktion, transport og lagring af brint. Under HESE diskuterer virksomheder såvel som institutioner og foreninger udviklingsretningerne for brintindustrien, en sektor, der kan komme til at spille en nøglerolle i den nærmeste fremtid.
Dronitaly: Referencebegivenhed for droner til professionel brug i Italien. Gennem årene har messen nøje fulgt udviklingen i sektoren, især indenfor innovation og regulatoriske spørgsmål. Arrangementet er kendetegnet ved en livlig udveksling mellem virksomheder i sektoren, foreninger og referenceinteressenter under en række tematiske workshops.
Alle 6 brancher udstilles på samme tid i Bologna, og på messen vil deltagerne kunne opleve et rigt program af konferencer, seminarer og andre møder med repræsentanter fra diverse institutioner, foreninger og andre virksomheder, som kan give inspiration til udvikling af branchens fremtid.
Danitacom samarbejder med BolognaFiere og Mirumir om at sammensætte en delegation af skandinaviske udstillere til messen. Hvis du er interesseret i at deltage eller ønsker flere informationer, er du velkommen til at skrive til vores projektassistent Kathrine Damgaard på kdj@danitacom.org
Læs mere om BolognaFiere Water & Energy her.