Case

Danitacom afholdt Financial Awareness Day

En verden af investering blev rullet ud for en gruppe unge danskere på vores kontor i København

A lazy image

Dato

maj 2025

Kunde

Finman+

Type af opgave

Et oplysningsarrangement om håndtering af privatøkonomi

Mandag den 26 maj blev der afholdt en helt særlig dag i Danitacoms hovedkontor i København: “Financial Awareness Day”. Arrangementet blev organiseret som en integreret del af det europæiske projekt Finsman+, hvor Danitacom er partner sammen med seks andre organisationer fra forskellige europæiske lande.

Projektet, som startede i oktober 2024, har til formål at fremme finansiel forståelse blandt unge voksne i alderen 25-30 år ved at tilbyde dem skræddersyet undervisningsmateriale baseret på realistiske hverdagsscenarier, så det målrettes deres specifikke behov og interesser.

Ud over at producere letforståeligt og tilgængeligt materiale, der kan hjælpe folk med bedre at forstå personlig økonomi, indebærer Finman+ også afholdelsen af offentlige arrangementer med fokus på finansiel oplysning. Disse events, som henvender sig til de lokale samfund hos projektets partnere, har til formål at præsentere centrale begreber og relevante emner inden for finansiel dannelse på en let tilgængelig måde.

I denne ånd valgte Danitacom at fremme og være vært for Financial Awareness Day med særligt fokus på investeringer – et komplekst, men afgørende område, hvis man vil skabe en mere bæredygtig, økonomisk fremtid.

Allerede fra morgenstunden var stemningen livlig. 27 deltagere var samlet for at tage del i arrangementet: heriblandt en særlig gæsteekspert og to repræsentanter fra Finman+-projektet. De resterende 24 var unge voksne – dagens egentlige målgruppe og hovedpersoner.

Hovedgæsten var Sarah Ophelia Møss, seniorrådgiver hos Finans Danmark, der er brancheorganisation for danske banker. Sarah er ikke kun ekspert i finansiel dannelse – hun er også bestsellerforfatter, podcastvært og en ofte benyttet oplægsholder ved konferencer om økonomi. Hendes speciale? Investering.

Dagen begyndte med en præsentation af Finaman+-projektet, efterfulgt af Sarahs interaktive oplæg, hvor hun præsenterede investeringsverdenen som værende inkluderende og tilgængelig. Oplægget var målrettet det unge publikum, som kunne stille spørgsmål og komme med refleksioner under hele hele oplæg.

Med et klart og ligefremt sprog forklarede Sarah investeringsverdenens grundelementer. Hun begyndte med at skelne mellem opsparing og investering og forklarede fordelene ved en langsigtet strategi. Derefter introducerede hun de grundlæggende begreber inden for aktiemarkedet og de vigtigste værktøjer: aktier, obligationer, investeringsforeninger og ETF’er.

Hun berørte også det danske skattesystem og beskatning af investeringsafkast. Derudover delte hun praktiske råd om, hvordan man kan sprede sine investeringer – på tværs af geografiske områder, sektorer, virksomhedstyper og økonomiske cyklusser – samt hvordan man benytter handelsplatforme og opbygger sin egen investeringsstrategi.

Hendes pragmatiske og konkrete tilgang fik deltagerne til at engagere sig. Et emne, som ofte opleves som kompliceret, blev gjort tilgængeligt, interessant og endda motiverende.

Efter foredraget blev deltagerne inviteret til en let buffet – en uformel stund til at lære hinanden at kende, reflektere og dele indtryk. “Det var fantastisk! Vi fik mange praktiske råd. Perfekt for en som mig, der starter helt fra bunden,” sagde Gaia. “Jeg kunne virkelig godt lide det. Inkluderende og engagerende. Nu føler jeg, at jeg har nogle redskaber til at komme i gang,” tilføjede Tommaso.

Konklusionen?

En klar succes. Deltagerne gik derfra med større selvtillid i forhold til at håndtere deres egen økonomi og en ny bevidsthed om, hvor vigtig finansiel uddannelse er i dagligdagen.

Financial Awareness Day repræsenterer for Danitacom det første konkrete resultat, der tilbydes netværket som led i Finman+-projektet – men det er kun begyndelsen!

Samarbejdet med Sarah Ophelia Møss fortsatte den 19. juni med et webinar om investeringer rettet mod de øvrige projektpartnere.

Derudover rejser Danitacom om få uger til Zaragoza i Spanien for at deltage i en international workshop for undervisere. Her vil alle nøgleemner inden for finansiel dannelse blive drøftet og danne grundlag for udviklingen af det undervisningsmateriale, der bliver hjertet i Finman+-projektet.

DANITACOM

Cookie-indstillinger

Vi benytter cookies til at indsamle statistik over brugen af hjemmesiden, til målrettet markedsføring og til optimering af brugerens oplevelse.

Hvis du trykker på knappen ’Accepter’, godkender du, at vi benytter cookies til statistiske formål. Hvis du klikker på knappen ’Fravælg,’ kan du fravælge cookies til statistiske formål – vi benytter dog en cookie for at huske dit valg.

Back

Cookie-indstillinger

Hvis du ikke ønsker, at vores samarbejdspartnere behandler dine persondata og anvender dem på tværs af internettet, kan du fravælge det her.

Formål